Det Bæredygtige ”Sweet Spot”! Tænk nyt, tænk skævt, når vi skal finde bæredygtige løsninger!


Tekst af
Simone Sæderup Nielsen
1. Marts, 2022

Når man hverken laver overtræk på den miljømæssige konto eller på den sociale konto, så befinder man sig i et bæredygtigt “sweet spot”. I sweet spottet kan vi opnå en bæredygtig økonomisk udvikling, hvor miljøet og mennesker blomstrer i en retfærdig og sikker verden. Det er principperne bag Donut modellen, der er skabt af den engelske økonom Kate Raworth. For at komme hen i sweet ppottet, skal vi tænke nyt og anderledes - Vi skal forsøge med Brumbasse innovation.

“We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them” – Albert Einstein

Hvad er Donut modellen?

Donut modellen er et framework for en bæredygtig økonomisk udvikling - der er udformet som en donut. Ydercirklen af donutten er det miljømæssige loft. Bliver "loftet" overskredet, går det ud over naturen og jordens ressourcer.

Det miljømæssige loft: Består af 9 felter, der inspireret af FN’s 17 verdensmål.

1. Klimaforandringer (Verdensmål 13 - Klimaindsats)
2. Forsuring af havene (Verdensmål 14 - Livet i havet)
3. Kemisk forurening (Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion)
4. Kvælstof- og fosforkredsløb (Verdensmål 14/15 - livet i havet/livet på land)
5. Ferskvandsforbrug (Verdensmål 6 - Rent vand og sanitet)
6. Ændret brug af landjorden (Verdensmål 15 - Livet på land )
7. Tab af biodiversitet (Verdensmål 14/15 - livet i havet/livet på land)
8. Luftforurening (Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel)
9. Udtynding af ozonlaget (Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion)

Indercirklen af donutten er det sociale fundament. Undergraves "fundamentet", så går det ud over de menneskelig behov og rammer særligt 3. verdenslande.

Det sociale fundament: Består af 12 felter, der inspireret af FN’s 17 verdensmål.

1. Energi (Verdensmål 7- Bæredygtig energi)
2. Mad (Verdensmål 2 - Stop sult)
3. Vand (Verdensmål 6 - Rent vand og sanitet)
4. Sundhed (Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel)
5. Uddannelse (Verdensmål 4 - Kvalitetsuddannelse)
6. Indkomst/ Arbejde (Verdensmål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst)
7. Fred/ Retfærdighed (Verdensmål 16 - Fred og retfærdighed)
8. Indflydelse (Verdensmål 16 - Fred og retfærdighed)
9. Lighed (Verdensmål 10 - Mindre ulighed)
10. Ligestilling (Verdensmål 5 - Ligestilling mellem kønnene)
11. Bolig (Verdensmål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund)
12. Netværk (Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel)

Når vi forbliver i donuttens sweet spot (i midten), trives mennesker og miljø på planeten, hvis vi overskrider fundamentet eller loftet, skader vi verden. Donut modellen er skøn, fordi den simpelt viser, hvad bæredygtig udvikling er. Når vi er i den fuldkommende verden, så befinder vi os i sweet spottet imellem fundamentet og loftet. For at komme til det bæredygtige sweet spot, kræves der et radikalt opgør med vores tankegang om økonomi og virksomhedsprofit. Vi skal skabe en cirkulær økonomi, hvor vi får udnyttet vores ressourcer bedst muligt og vi søger for velfærd og velstand blandt medarbejdere.

For at ramme sweet spottet skal vi skabe løsninger, der både tilgodeser de menneskelige og miljømæssige behov, uden at overskride donuttens grænser.

Brumbasse Innovation

Prøv at kombinere to ting, der ikke hører til, eller passer sammen. Lidt ligesom brumbassen der gør noget så skørt som at flyve - noget der objektivt set ikke burde være muligt. Det er vi også nødt til at gøre, når vi kigger på CO2 regnskab og vores affald.

• Kan vores produkt holde lige så godt, hvis vi bruger 10% mindre stål?
• Kan vi fjerne vores materiale affald, hvis vi producerer på en anden måde?
• Kan vi mindske brugen af nye ressourcer og i stedet bruge eller genbruge et restprodukt fra en anden industri?

Ligesom med brumbassen skal vi nogle gange teste og forsøge noget, der objektivt set ikke burde virke eller have samme styrke. Det er dog antagelser, indtil vi tester det - Måske flyver det!

Hvorfor skal vi bekymre os om at være i det bæredygtige sweet spot?

Jeg tror virkelig på, at det er vores pligt som mennesker på denne planet at passe på de smukke gaver, som Moder Natur tilbyder. Da jeg så filmen Dark Waters fra 2019, blev jeg voldsomt forarget. Hvordan kan det være? Hvordan kan vi som mennesker ødelægge jorden og skade vores naboer - for en profit?

Efter at have set Dark Waters, gik jeg også direkte ud i mit køkkenskab og fjernede alt med teflon. For ja nok er jeg lidt naiv og tror generelt det bedste om andre, men jeg troede ikke at virksomheder, ønskede at skade deres forbruger, for profit!

At lave ændringen

Det er personligt vigtigt for mig at skabe et positivt aftryk i verden, og bevare den smukke verden vi har. Derfor tænker jeg over, hvad jeg har af affald, hvad jeg køber, hvad jeg spiser og drikker… osv.

Jeg håber og tror på, at virksomheder vil gøre det samme. Gentænk jeres produkter så de har en positiv effekt på alle tre bundlinjer (people, planet, profit). Det er i fokusset på People, Planet og Profit, at du finder det bæredygtige sweet spot. Ved at fokusere på det bæredygtige sweet spot i alle bestræbelser, uanset om det er en lille virksomhed, social virksomhed, nonprofitorganisation, velgørenhed eller en stor virksomhed, er der altid plads til bæredygtighed.

Når man hverken laver overtræk, på den miljømæssige konto eller på den sociale konto, så befinder man sig i et bæredygtig sweet spot!

Forsøg, forsøg, forsøg

Brumbasser kan flyve! - Det er et faktum, men det kan mange ideer også - vi skal bare turde at teste og kombinere nye og gamle ideer. Forsøg med nye materialer, nye arbejdsgange, prøv at kombinere to ting, der tilsyneladende ikke passer - gå efter det. Jeg tror på, at det er det, vi kalder innovation. Det er innovation og nytænkning der får skubbet virksomheder hen i sweet spottet.

Så hvad skal være dit næste brumbasseforsøg?