EU-taksonomien - hvad kan den og hvad skal vi forholde os til?

I 2018 etablerede Europa-Kommissionen EU taksonomien; Et nyt klassifikationssystem for, hvad der vil blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i fremtiden. Dog er det stadig de færreste, der helt ved, hvad EU taksonomien dækker over… Er du i også i tvivl eller ønsker du at blive ”EU-taksonomiekspert” én gang for alle? Vi har her samlet de vigtiste informationer, som kan hjælpe dig til at navigere i EU-taksonomi ”labyrinten” og dens nye opdateringer og deadlines.

Hvorfor blev EU-taksonomien skabt?
I 2019 vedtog den Europæiske Union ”EU’s Green Deal”, der skulle sætte retningen for, at der kommer flere penge til bæredygtige investeringer indenfor miljømålene, såsom vedvarende energi, biodiversitet og cirkulær økonomi. 

Med deres egne ord er EU-taksonomien: “[…] a tool to help investors, companies, issuers and project promoters navigate the transition to a low-carbon, resilient and resource-efficient economy.” Det skal også hjælpe markedet til at få større klarhed, når de implementerer bæredygtige tiltag.

Målet er at EU skal have en klimaneutral økonomi i 2050, hvoraf der skal være lavet en 55% reduktion i 2030. Denne målsætning toppede den danske regering ved at sætte et mål om en 70% reduktion i 2030.

EU-taksonomi klassificerer bæredygtige aktiviteter efter indstilling af ydeevne, hvilket er skitseret i tekniske screeningkriterier, for at hjælpe parterne med at identificere miljøvenlige aktiviteter. Kriterierne er udviklet til økonomiske aktiviteter i sektorer som f.eks landbrug, fremstilling, elektricitet, transport, bygninger og kommunikation.

Hvem er omfattet af EU-taksonomien?
Lige nu stiller EU-taksonomien krav til følgende tre interessentgrupper:

1. Ikke-finansielle virksomheder (udstedere af grønne obligationer)
2. Finansielle virksomheder (eksempelvis banker og pensionsselskaber)
3. Børsnoterede virksomheder

Disse virksomheder skulle starte rapporteringen i januar 2022. EU-taksonomien kommer dog til at have stor betydning for en større del af det danske erhversliv. De største virksomheder, der er omfattede af EU-taksonomien, skal nemlig til at kigge på deres værdikæde og stille krav til deres leverandører og samarbejdspartnere. Tilsvarende rapporteringskrav gør sig gælende for finansielle virksomheder, som også medfører spørgsmål til virksomhedernes dokumentation (ESG) af aktiviteter. Det forventes med tiden at komme til at omfatte flere virksomheder, derfor er der god grund til allerede nu at starte arbejdet med miljø, sociale forhold og governance (ESG).

Hvordan vil EU-taksonomien fungere i praksis?
EU-taksonomien har listet en række fælles regler for at definere, hvad der tæller som en grøn investering, og for at sikre at penge bliver brugt på bæredygtige aktiviteter. Den ønsker også at udrydde ’greenwashing’ i den finansielle sektor, som virksomheder bruger til at narre offentligheden til at tro, at organisationens produkter, mål eller politikker er miljøvenlige.

For eksempel kan en virksomhed skifte til en mere omkostningseffektiv metode, der tilfældigvis er grønnere eller virksomheden kan misrepræsentere dens emissionsdata, mens den høster PR-gevinsten af ​​beslutningen.

Den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering (TEG) er af den opfattelse, at: “[…] the trajectory of today’s economy is not consistent with the EU’s environmental goals. Few sectors of the economy are operating at a net-zero level, and emissions are not reducing fast enough. Few communities and businesses are systematically preparing for a changing climate”. 

Følgende fire betingelser er fastsat i EU-taksonomien for at sikre, at aktiviteter er i overensstemmelse med miljømålene:

1) Give et væsentligt bidrag til et af seks miljømål:

• Miljømål: Modvirkning af klimaændringer
  • Co2 udledning - hjælpe Paris aftalen 
  • Lav klimaregnskab: Scope 1, 2 og 3

• Miljømål: Tilpasning til klimaændring 
  • Lave kystsikring, tilpas jeres virksomhed til de ændringer der finder sted
  • Se på jeres værdikæde - hvor er jeres fabrik, kontoret m.m.? Hvad gør dine leverandører ifm. transport? 

• Miljømål: Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand og havressourcer 
  • Beskyt vandressourcer - har I proces vand i din drift?
  • Plastik i verdenshavene – I må ikke udlede plast 
  • Se på jeres værdikæde, kunder, leverandør osv. 

• Miljømål: Omstilling til en cirkulær økonomi
  • Gå væk fra den ikke lineære forretningsmodel - væk fra brug og smid væk-kulturen
  • Beskytte vores ressourcer, genbrug, genanvendelse
  • Udnyt materiale bedst muligt

• Miljømål: Forebyggelse og bekæmpelse af forurening 
  • Nedbringe forurening til luften og ikke skade andre miljømål 
  • LCA

• Miljømål: Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
  • Genoprette de naturressourcer der er - hvad gør virksomheden, der forstyrrer økosystemer?
  • Hvordan undgår I at nedbryde økosystemer 

2) Gør ingen væsentlig skade til de andre fem klima og miljømål

3) Opfyld minimumskravene for social bæredygtighed (f.eks. OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder)

4) Overhold de tekniske screeningskriterier, der er beskrevet for dét eller de klimamål, man udvælger

Udover at definere kriterier for væsentlige bidrag til hver miljømål, så specificerer EU-taksonomi også individ-kriterier for ikke at skade nogle af miljømålene. Berettigede aktiviteter skal overholde disse kriterier for at sikre, at de ikke gør væsentlig skade på de andre miljømål. Den nyligt tildelte EU-platform for Bæredygtig finansiering vil løbende gennemgå  de støtteberettigede økonomiske aktiviteter og screeningskriterier for at sikre, at EU-taksonomien er opdateret og på linje med de fleste seneste fund vedr. bæredygtig praksis. Derfor vil der sandsynligvis ofte komme ændringer.

Hvorfor skal jeg begynde at rapportere til EU-taksonomien?
EU-taksonomien er et omfattende dokument, som håber at skabe en forbedret miljøpræstation. Hvis din virksomhed ikke automatisk er omfattet af EU-taksonomien så overvej følgende punkter: 

• Compliance: EU-taksonomi vil være obligatorisk for en stor andel af europæiske virksomheder. Så hvis din virksomhed er samarbejdspartner, leverandør eller underleverandør til en leverandør, vil det også komme til at ramme din virksomhed indefor den nærste fremtid.
• Omdømme og Risiko Ledelse: EU-taksonomien har til formål at skabe klarhed for investorer og beskyttelse imod “Greenwashing”. Når virksomhederne begynder at afsløre deres tilpasning med de tekniske screeningkriterier, vil det give detaljerede oplysninger om faktisk miljøpåvirkning og bæredygtig ydeevne af økonomiske aktiviteter. Læs artiklen om Greenwashing.
• Adgang til finansiering: Tilpasning til EU-taksonomien vil skabe synlighed og gennemsigtighed overfor investorer, hvilket gør dem i stand til få indsigt i hvilke investeringer, der vil skabe positiv miljøindvirkning. Rapportering gennem ESG (Læs artikel) bliver således en adgangsbillet til finansiering.
• Vurdér Bæredygtig indvirkning: EU-taksonomien giver et fælles sprog og bedste praksis, der giver mulighed for benchmarking. Virksomheder vil opnå en øget forståelse for deres bæredygtige virkning og aktiviteter, og være med til at angive hvilke forbedringer, der skal laves for at følge ”best practice” fodsporene. Dette vil give indsigt til en virksomheds bidrag til grøn omstilling og vil styrke deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer.
• Fremtidssikring (License to operate): Efterhånden som taksonomien bliver det almindelige ordforråd til at definere og snakke om bæredygtighed og bæredygtig omstilling, vil EU-taksonomien blive licens to operate og vækst. Det vil blive væsentligt for virksomhedernes konkurrencefordel og gøre dem mere attraktive for investorer.
• Mere fra EU- CSRD – markant udvidelse af EU-taksonomiens rækkevidde
  Et nyt EU direktiv er fastsat, nemlig ”The Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD). Det siger at alle store virksomheder (+500 medarbejdere) i EU fra 2025 skal have data på deres miljømæssige- & sociale aftryk. SMV’erne går dog ikke fri, og fra 2026 skal alle virksomheder med +250 medarbejder eller 40 mil € i omsætning også afrapportere deres data. I 2027 vil det komme til omfatte yderligere SMV virksomheder – alle detaljerne hertil er dog ikke fastlagt endnu. 

Relevansen af EU-taksonomien fremtræder yderligere gennem dens rolle i CSRD, hvor den fremstår som en kritisk hjørnesten. CSRD er en omfattende og betydningsfuld regulering, der inddrager flere bæredygtige rapporteringskrav -  og som er relevant at dykke dybere ned i her: 

CSRD indfører mere detaljerede rapporteringkrav og uafhængige revisionskrav. Ved at ligestille finansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering håber Parlamentet at fjerne Greenwashing, styrke Europas økonomi og danne grundlaget for globale bæredygtighedsrapporteringsstandarder.

CSRD står for ”Corporate Sustainability Reporting Directive” og er en ny regel, der skal gøre europæiske virksomheders oplysninger om bæredygtighed mere omfattende og sammenlignelige med hinanden (f.eks. finansielt regnskab og rapportering). Det er en del af EU’s handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (2018) og EU’s Green Deal (2019). Disse større initiativer er fokuseret på at skabe en fælles taksonomi og et mere konsistent flow af standardiseret information fra virksomheder til investorer og andre interessenter. I dag kan det være svært at sammenligne og benchmarke bæredygtighedsrapporter, da de oplysninger, der afsløres, varierer meget på tværs af en lang række rapporteringsstandarder og -rammer. CSRD sigter mod at løse denne udfordring ved at etablere standard ESG-rapporteringskrav, der opfylder behovene hos alle interessenter.

“[This] means readability and simplicity in the information provided by companies, which must play their full part in society. Greenwashing is over. With this text, Europe is at the forefront of…setting high standards in line with our environmental and social ambitions.” 

- Bruno le Maire, Frankrigs finansminister

Det bliver næppe det sidste vi høre fra EU og der kommer helt sikkert flere forskrifter. Så start allerede i dag med at udvælge nogle målepunkter og lav jeres virksomheds første ESG-rapport. Skab nulmålinger fra din virksomhed – altså mål på jeres Scope 1 (direkte emissioner fra virksomhedsejede og kontrollerede ressourcer) og Scope 2 (indirekte emissioner fra produktion af købt energi fra en forsyningsudbyder).