Tekst af
Simone Sæderup Nielsen
7. August, 2023
Tag med på en spændende rejs e gennem EU’s lovgivningsmæssige jungle og opdag de seneste ændringer, der får virksomheder til at ryste i bukserne. Vi befinder os i en tid, hvor regeringer, medier, forbrugere og kunder i stigende grad kræver gennemsigtighed og ansvarlighed i forsyningskæder. Og netop derfor er CSRD (EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering) og CSDDD (direktivet om virksomheders bæredygtighedsdue diligence) kommet på banen for at sætte turbo på kontrollen af virksomhedernes forsyningskæder.
Lad os dykke ned i detaljerne. Disse lovgivninger har til formål at tvinge virksomheder til at grave dybt og nøje undersøge, hvor deres forsyninger egentlig kommer fra. Men det stopper ikke der - virksomhederne skal ikke blot rapportere deres fund til interessenterne, de skal også vise verden, at de har taget skridtet i mod at identificere og håndtere disse fund på ansvarlig vis.
Vent, der er mere! Disse lovmæssige ændringer er ikke kun relevant for virksomheder, der opererer inden for EU’s grænser. Nej, de vil også få betydning for enhver virksomhed, der er i kontakt med en forsyningskæde, der berører et EU-medlemsland. Så hvis du har drømme om at drive forretning inden for EU, er det afgørende, at du er opmærksom på denne nye lovgivning. Og vidste du, at virkningen af lovgivningen strækker sig langt ud over EU? Selv ikke-EU-virksomheder, der er en del af en EU-baseret koncern, vil blive påvirket. Ved at tage ansvar og udføre deres egen due diligence i forsyningskæden kan ikke-EU-virksomheder skabe tillid hos deres EU-baserede kunder og vise, at deres produkter eller tjenester ikke vil blive påvirket negativt uden for EU’s grænser.
Så kast dig ud i denne spændende rejse og vær med til at forme fremtidens ansvarlige forsyningskæder. For lovgivningen er her for at blive, og den vil ikke lade nogen slippe uden at blive grundigt gransket.
CSRD erstatter EU-direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD) og er efterfølgende blevet implementeret i medlemsstaterne. NFRD, der trådte i kraft i 2014, var den første lovgivning om bæredygtig rapportering i Europa og har et mindre anvendelsesområde sammenlignet med CSRD.
Som en del af EU-lovgivningen skal medlemsstaterne omsætte CSRD-reglerne til national lovgivning. Selvom medlemsstaterne har frihed til at tilpasse CSRD, skal national lovgivning mindst tage hensyn til CSRD’s centrale aspekter. Den primære forpligtelse i CSRD er, at virksomheder skal inkludere en separat sektion i deres ledelsesberetning for det foregående regnskabsår som en del af deres årlige regnskaber, hvor de rapporterer om specifikke aspekter vedrørende miljø-, sociale og ledelsesmæssige (ESG) relaterede emner. Denne sektion af ledelsesberetningen vil sandsynligvis blive betegnet som en “bæredygtighedsrapport”.
I tilfælde af en koncern af virksomheder:
I visse tilfælde kan det være unødvendigt for individuelle virksomheder i en virksomhedskoncern at udarbejde deres egne bæredygtighedsrapporter. I stedet kan de henvise til koncernens modervirksomheds-bæredygtighedsrapport i deres egne ledelsesberetninger. Dette er kun relevant, hvis koncernens modervirksomhed er en EU-virksomhed, der udarbejder en bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med CSRD.
Hvis koncernens modervirksomhed derimod er en ikke-EU-virksomhed, kan EU-datterselskaber være undtaget fra at udarbejde deres egne rapporter. Dette gælder kun, hvis koncernens modervirksomhed udarbejder en bæredygtighedsrapport for hele koncernen, der opfylder de samme krav som en rapport i overensstemmelse med CSRD.
§ EU-Kommissionen forventes at vedtage yderligere lovgivning om betingelserne for denne undtagelse tidligst i 2024.
Bæredygtighedsrapporten vil blive en del af de årlige regnskaber og vil derfor blive revisioneret sammen med disse regnskaber. Revisionen kan udføres af virksomhedens revisor, en ekstern revisor eller en uafhængig sikkerhedsstillelsesudbyder.
Der er specifikke målemetoder, der skal inkluderes i bæredygtighedsrapporten, og virksomheder skal beskrive den proces, de har fulgt for at identificere de oplysninger, der er medtaget i rapporten. For at forbedre sammenligneligheden mellem virksomheders bæredygtighedsrapporter skal rapporterne udarbejdes i overensstemmelse med nye ensartede EU-standarder.
Hvad sker der, hvis en relevant virksomhed ikke overholder kravene i CSRD?
CSRD specificerer ikke konkrete sanktioner i sig selv. Sanktioner for overtrædelser fastlægges derfor uafhængigt af medlemsstaterne som en del af implementeringen i national lovgivning. Det forventes, at fremtidige sanktioner vil være baseret på det eksisterende bødeforløb for sammenlignelige overtrædelser af offentliggørelsespligten. Yderligere udviklinger i de nationale lovgivningsprocesser skal overvåges. Det forventes også at virksomheder, der ikke overholder deres forpligtelser i henhold til CSRD, indirekte vil blive straffet, da deres forretningspartnere kan nægte at handle med dem, hvis de ikke forpligter sig til bæredygtige forretningspraksis.
Hvornår træder CSRD i kraft?
CSRD trådte i kraft i januar 2023 og skal implementeres i national lovgivning af medlemsstaterne inden for 18 måneder. Der er fire faser for implementering:
1. Først vil CSRD gælde for virksomheder, der allerede er underlagt rapporteringskrav i henhold til NFRD. Disse virksomheder skal implementere de nye CSRD-krav i deres ledelsesberetning for regnskabsåret 2024, som de vil offentliggøre fra januar 2025 og fremefter. Dette påvirker kun store EU-virksomheder af offentlig interesse, dvs.:
2. Fra januar 2026 skal offentliggørelsen af ledelsesberetninger for regnskabsåret 2025 være udarbejdet i overensstemmelse med CSRD af alle EU-virksomheder, der kvalificerer sig som store virksomheder. Store virksomheder er dem, der opfylder mindst to af følgende tre kriterier:
3. Fra januar 2027 vil alle EU-noterede små og mellemstore virksomheder (SMV’er), samt små og ikke-komplekse kreditinstitutter og forsikringsselskaber, være forpligtet til at offentliggøre deres ledelsesberetninger for regnskabsåret 2026 i overensstemmelse med CSRD. Små virksomheder defineres som virksomheder, der ikke opfylder mindst to af følgende tre størrelseskriterier:
Mellemstore virksomheder er dem, der ikke er mikrovirksomheder, små virksomheder eller store virksomheder. Der er dog en fravigelsesklausul for SMV’er, så de er fritaget fra anvendelsen af CSRD indtil 2028, forudsat at de forklarer i deres ledelsesberetning, hvorfor den krævede information endnu ikke er tilgængelig for dem.
4. Fra januar 2029 skal visse ikke-EU-virksomheder også offentliggøre deres ledelsesberetninger for regnskabsåret 2028 i overensstemmelse med CSRD. Dette gælder for alle ikke-EU-virksomheder, der opnår en årlig omsætning på mere end 150 millioner euro inden for EU, og som enten har en filial inden for EU, der genererer en omsætning på mere end 40 millioner euro om året, eller et datterselskab inden for EU, der overskrider mindst to af følgende tre tærskler:
CSDDD står for Direktivet om Corporate Sustainability Due Diligence (CSDDD). Det første udkast til CSDDD blev offentliggjort i februar 2022 og vil sandsynligvis blive ændret, inden det implementeres på EU-niveau. EU-Kommissionen udarbejdede det oprindelige udkast til dette direktiv, og siden da er der blevet vedtaget en separat version af Det Europæiske Råd. Vi vil fokusere på EU-Kommissionens version. Ligesom CSRD skal medlemsstaterne omsætte CSDDD til national lovgivning.
CSDDD kræver, at virksomheder udviser rettidig omhu i deres egne aktiviteter og igennem hele dens værdikæde for at forhindre eller minimere risici for menneskerettigheder og visse miljømæssige risici. Samt for at stoppe menneskerettighedskrænkelser eller visse miljøovertrædelser. CSDDD definerer flere foranstaltninger, som virksomheder skal træffe for at opfylde deres forpligtelser:
CSDDD kræver også generelt, at medlemsstaterne sikrer, at berørte virksomheder udarbejder en plan for at sikre, at virksomhedens forretningsmodel og strategi er i overensstemmelse med overgangen til en bæredygtig økonomi og med målet om at begrænse global opvarmning til 1,5°C i overensstemmelse med Paris-aftalen.
- Obs. Det er vigtig at være opmærksom på, hvordan den danske stat vælger at indføre det!
CSDDD vil anvendes på virksomheder, der er dannet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning og har enten:
Hvad sker der, hvis en omfattet virksomhed ikke overholder kravene?
CSDDD forudser finansielle sanktioner i tilfælde af overtrædelser. Den fastsætter ikke faste tærskler for sanktionerne, men kræver, at sådanne sanktioner er effektive, proportionale og afskrækkende. Antallet af pålagte sanktioner kan afhænge af virksomhedens indsats for at overholde en rettelsesforanstaltning, som en tilsynsmyndighed kræver. Det er endnu ikke klart, hvordan medlemsstaterne vil implementere sanktionerne i national lovgivning.
Hvornår træder CSDDD i kraft?
Denne lovgivning skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, og når den er vedtaget, forventes medlemsstaterne at have to år til at implementere bestemmelserne i CSDDD.
CSRD og CSDDD har også betydning for investorers beslutninger. Med øget opmærksomhed på Bæredygtighed og ESG-faktorer er investorer i stigende grad interesserede i at forstå virksomheders indsats inden for disse områder. Virksomheder, der kan demonstrere robuste bæredygtighedsstrategier og effektive styringssystemer, kan tiltrække investorer og styrke deres omdømme på markedet.
For at imødekomme kravene i CSRD og CSDDD skal virksomheder etablere passende systemer og processer til at indsamle, verificere og rapportere relevante data om deres forsyningskæder. Dette kan omfatte etablering af interne retningslinjer, forbedring af kommunikation og samarbejde med leverandører, samt implementering af teknologiske løsninger til at spore og overvåge bæredygtighedspræstationer.
Det er vigtigt for virksomhederne, at de er proaktive i forhold til at imødekomme kravene i CSRD og CSDDD. Ved at tage skridt til at forstå og overholde disse lovgivninger kan virksomhederne styrke deres bæredygtighedsprofil, reducere risici i deres forsyningskæder og imødekomme kravene fra interessenter og regulatorer.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-other | 1 year | No description |
cookielawinfo-checkbox-others | 1 year | No description |
loglevel | never | No description available. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
aka_debug | session | Vimeo sets this cookie which is essential for the website to play video functionality. |