Tekst af
Simone Sæderup Nielsen
10. Oktober, 2023
Leder du efter en startvejledning til din ESG-strategi? I denne artikel bryder vi de vigtigste faktorer ned og deler praktiske tips til, hvordan du kommer i gang.
ESG står for ’Environment’, ’Social’ og ’Governance’ og omhandler altså en virksomheds miljømæssige, samfundsmæssige og ledelsesmæssige faktorer. ESG er blevet et buzzword inden for forretningsverdenen, men hvad betyder det egentlig - og hvorfor er det så vigtigt? Lad os tage dig med på en kort rejse ind i ESG-verdenen.
ESG står for Miljø, Sociale og Ledelsesmæssige faktorer, og en ESG-strategi består af regler og praksis inden for disse tre områder:
Miljø
Den første kategori dækker miljøpåvirkningen: Hvor godt bevarer virk- somheden den naturlige verden - og hvordan arbejder virksomheden for at beskytte planetens fremtid? Det handler eksempelvis om: CO2-aftryk, energieffektivitet, affaldshåndteringsstrategi, bevarelse af naturlige ressourcer og forureningssatser.
Socialt
Den anden kategori dækker den sociale indvirkning, altså hvordan virk- somheden fungerer med (og inden for) samfundet, fx:
Kunde- og forbrugeransvarlighed, mangfoldighed og inklusion, arbejds- forhold, arbejdsstandarder og samfundsdonationer.
Governance - Virksomhedsledelse
Den tredje kategori dækker virksomhedsledelse og altså de standarder og politikker, som virksomhedens ledere bruger til at drive virksom- heden, fx:
Bestyrelsessammensætning, regnskabsmæssig gennemsigtighed,
løn til ledelsen, stemmerettigheder for aktionærer, datasikkerhed og interessekonflikter. Det dækker også organisationens generelle formål og hvad den står for.
Først skal vi forstå, hvorfor ESG overhovedet er kommet på scenen. Tid- ligere kunne virksomheder næsten selv definere, hvad der var ’bæredy- gtigt’, og dette førte til kaos og uensartede rapporter. Nogle kaldte det endda ’greenwashing’, hvor virksomheder forsøgte at fremstå som miljøvenlige uden nødvendigvis at handle sådan.
Tingene ændrer sig, takket være det såkaldte CSRD-direktiv. Dette direktiv indfører mere detaljerede krav til rapportering, hvilket tvinger virksomheder til at være mere ansvarlige for deres påvirkning på mil- jøet, menneskerettigheder og samfundsstandarder.
CSRD, eller Corporate Sustainability Reporting Directive, er en udvi- delse af direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD). Dette direktivhar til formål at indføre mere detaljerede og ensartede krav til virksom- heders rapportering om deres ikke-finansielle ydeevne.
Hvor NFRD tidligere krævede, at kun store børsnoterede virksomheder skulle rapportere om deres ikke-finansielle aktiviteter, udvider CSRD dette til også at omfatte store ikke-børsnoterede virksomheder. Dette udgør en betydelig stigning i antallet af virksomheder, der skal følge disse krav.
Formålet med CSRD er at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed inden for virksomheder ved at sikre, at de rapporterer om deres på- virkning på miljøet, menneskerettigheder og samfundsstandarder mere detaljeret og ensartet. Dette skridt hjælper med at bekæmpe proble- met med ’greenwashing’, hvor virksomheder kan forsøge at fremstå som mere bæredygtige, end de faktisk er.
For virksomheder betyder CSRD, at de nu skal investere mere i at dokumentere og rapportere om deres ikke-finansielle præstationer. Dette inkluderer at indsamle data om deres miljømæssige påvirkning, sociale engagement og ledelsesstandarder og derefter rapportere disse oplysninger offentligt.
CSRD stiller også krav til, hvordan denne rapportering skal gennem- føres, og det indebærer også, at eksterne revisorer skal vurdere rap- porterne for at sikre, at de er pålidelige og nøjagtige.
CSRD direktivet om bæredygtighedsrapportering forudsætter, at de detaljerede rapporteringskrav fastlægges i særlige standarder. Disse bæredygtighedsstandarder kaldes ESRS (European Sustainability Re- porting Standard).
De nye standarder ligger i ESG under Miljø og Sociale forhold samt un- der Virksomhedsledelse, men der er også et tværgående område, som kaldes cross-cutting standarder.
For mange virksomheder kan dette kræve en ændring i praksis og res- sourceallokering for at imødekomme de nye krav. Men det forventes, at det vil bidrage til at skabe mere gennemsigtighed omkring virksom- heders bæredygtighedsindsats og deres reelle indvirkning på samfun- det og miljøet.
Nye lovkrav fra juni 2023 – de obligatoriske krav er ændret
Tidligere skulle man rapportere på ESRS 2, E1: Klimaforandringer og S1: Egen arbejdstyrke, men nu er det ESRS 2 under Cross-cutting stan- dards, der er lovpligtigt - hvilket vil sige, at virksomheder skal rapport- ere på Generelle krav. Denne emnestandard dækker de grundlæggende oplysningskrav omkring tidshorisont, regnskabsteknikker, forretnings- model etc.
I stedet skal virksomhederne nu lave en Dobbelt Væsentligheds-anal- yse med alle emnestandarder, Dislosure Requriements (DRs) og un- derliggende datapunkter underlægges væsentlighedsanalysen (pånær ESRS 2).
ESG er vigtigt, fordi det hjælper dig med at opbygge en bæredygtig forretning, der gavner alle. Det giver dig gennemsigtighed, hjælper med at identificere forbedringsmuligheder, reducerer risici og sikrer, at du overholder lovgivningsmæssige krav. Ifølge Europa-Parlamentet skal reglerne træde i kraft mellem 2024 og 2028:
Der er to hovedgrunde til den stigende popularitet af ESG-strategier. For det første er strategier afgørende for at omsætte intentioner til handling, især i store organisationer - og for det andet er investorer i stigende grad interesserede i bæredygtige virksomheder. Når virksom- heder rapporterer om deres ESG-initiativer, kan investorer træffe mere oplyste beslutninger.
For eksempel:
Virksomheden YZQ forpligter sig til at blive klimaneutral, vandpositiv og affaldsnegativ inden 2030, samtidig med at den beskytter økosystemer.
For at nå disse mål har virksomheden sat en række strategier i gang, der dækker hvert område, fx:
Miljømæssige initiativer (E):
Klimaneutral: Reducere udledninger i alle operationer (scope 1, 2 og 3), investere 1 million dollars for at fremskynde udvikling og implementer- ing af nye klimainnovationer.
Vandpositiv: Reducere vandforbrug (inklusive datacenterkøling), inves- tere i programmer for vandforsyning, indsamle regnvand.
Sociale initiativer (S):
Medarbejderuddannelse: Investering i medarbejdernes uddannelse og udvikling for at styrke deres kompetencer.
Lærlinge: Etablering af lærlingeprogrammer med målet om at tage et bestemt antal lærlinge under vingerne.
Virksomhedsledelses initiativer (G):
IT-sikkerhed: Implementere stærke IT-sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte data og digitale aktiver.
Diversitet i bestyrelsen: Fremme diversitet og inklusion i bestyrelsen for at afspejle en bred vifte af perspektiver og erfaringer.
Ved at bruge denne ESG-strategi kan YZQ have en enkel og sammen- hængende handlingsplan at følge, hvor alle forskellige aspekter af virksomheden overvejes. Dette forklarer også potentielle investorer, hvilken retning virksomheden vil gå i de kommende år.
Afhængigt af organisationens størrelse kan en ESG-strategi variere i kompleksitet, men generelt bør en politik dække nogle få hovedområder.
Sammenfattende er ESG ikke kun et krav for mange virksomheder, men det er også en værdifuld måde at sikre, at din virksomhed opererer
på en måde, der tager hensyn til planeten og samfundet. Gennem en omhyggelig planlægning og handling kan virksomheder skabe en mere bæredygtig fremtid for sig selv og alle interessenter, samtidig med at de bidrager til globale mål for bæredygtighed.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-other | 1 year | No description |
cookielawinfo-checkbox-others | 1 year | No description |
loglevel | never | No description available. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
aka_debug | session | Vimeo sets this cookie which is essential for the website to play video functionality. |