STOP med at lave overtræk på jordens ressourcer!

Forestil dig, at du har en ven, der bruger 1,75 kroner for hver tjent krone.

Han spørger om at låne de ekstra 0,75 krone af dig. Du hjælper ham det første år, men hvis han hvert år spørger dig om at låne mere, bliver hans evne til at betale dig tilbage forringet. - Vi har alle denne ven! Situationen er uholdbar.

Vi er den trælse ven, der hvert år laver overtræk på jordens ressourcer!

Det er lidt som om, vi nu har brugt hele vores års løn, og fra Overshoot-dagen til den 31. december - lever vi af kreditkort og lån.

Earth Overshoot Day

Markerer datoen, hvor menneskehedens efterspørgsel efter ressourcer og tjenester i et givet år overstiger, hvad Jorden kan regenerere i det år. Med andre ord, når vi har taget mere fra planeten, end hvad planeten giver os. Jo tidligere på året vi når denne dato, jo større er vores gæld til Jorden. Som det ses på skemaet nedenfor, var vi i 1971 stort set i balance. Vi er dog blevet gradvist værre gennem årene.

Ved at nå denne dag allerede den 28. juli kræver vi 1,75 x Jordklode for at tilfredsstille vores forbrug!Problemet er, at vi kun har én planet, men alligevel forbruger vi hvad der svarer til 1,75 x Jordklode!

Hvorfor ændrer Earth Overshoot Day datoer hvert år?

Earth Overshoot Day ændrer sig hvert år, fordi emissionerne er stigende, og tabet af biodiversitet tager fart. Afhængigt af hvor hurtigt ressourcerne blev brugt det år, vil dette påvirke datoen for Earth Overshoot Day.

Det er ikke altid at datoen flytter sig år for år, for eksempel, tilbage i 2010'erne, var Earth Overshoot Day den 3. august i 2011, 2015 og 2016.

Så det er muligt for en Earth overshoot datoen at gentage sig - men det er usandsynligt, at det forbliver sådan ret længe adgangen. Dette er på grund af vores fortsatte ressourceforbrug, der skubber datoen frem.

I 2020 var Earth Overshoot Day den 22. august, hvilket var tre uger senere end 2019-datoen. Dette skift skyldtes et mindre forbrug, som påvirkede vores CO2 aftryk forårsaget af covid-19. Resultaterne for 2020 viste, at vi er i stand til hurtige reduktioner i vores ressourceforbrug. I 2022 var Earth Overshoot Day den 28. juli (og det var den 28. Marts i Danmark).

Hvorfor skal vi udsætte den årlige Earth Overshoot Day så meget som muligt?

Fordi planeten ville have mere tid til at regenerere sin begrænsede forsyning af ressourcer og absorbere det kulstof, vi har udledt. Hvis vi er i stand til at forsinke Overshootet, giver det os mulighed for at udvikle et harmonisk forhold til den jord, vi lever på.

Dybest set, jo højere CO2-fodaftryk og ressourceforbrug er, jo flere drivhusgasser stiger og ansporer til yderligere klimaændringer. Som vi alle ved, bringer global opvarmning masser af miljøfarer med sig.

Oversvømmelserne i Tyskland, Belgien og Holland eller hedebølgerne i det vestlige Nordamerika. Selv bushbrandene i Australien, der hærgede faunaen i 2019/2020. Disse er ekstreme eksempler på klimaændringer, men også meget klare påmindelser om, at disse begivenheder kan ske når som helst og hvor som helst.

Så hvad kan du gøre ved det?

Alt i alt kan det være ret hårdt at indse, på egen hånd, at hver af os personligt bidrager til nationale og globale overskridelser med stort set alt, hvad vi køber, spiser og smider ud.

Derfor er hele pointen med Earth Overshoot Day at skabe opmærksomhed om, at vi i fællesskab overforbruger klodens ressourcer og udleder alt for meget CO2, uden fornuftige hensyn til vores økosystemer.

Så vi bør virkelig gøre vores bedste for at tilpasse os mere bæredygtige måder at leve på. På denne måde kan vi reducere vores brug af økologiske ressourcer og producere mindre affald over tid - hvilket også begrænser vores CO2-udledning.

Som Mathis Wackernagel, præsident for Global Footprint Network udtrykte det bedst:

''Earth Overshoot Day is a warning about how we use our planet, but it’s also a target that is easy to understand and possible to build on.''

Lad os gøre vores bedste for at #MoveTheDate og gøre vores yderste for at skubbe det så tæt som muligt på den 31. december.

Beregning af dit fodaftryk

Nu er her en nem og praktisk måde at finde ud af, hvor du står blandt vores forbrug og affald: Footprint Calculator! Hvor mange planeter ville vi have brug for, hvis alle levede som dig?

Det giver fantastisk stof til eftertanke, og kan hjælpe os til bedre at forstå, hvor meget vi virkelig bidrager til overskridelsen. Mange af de ting, vi bruger, efterlader et fodaftryk, hvad enten det er på tidspunktet for produktion, transport, forbrug eller bortskaffelse.

Så vores fodaftryk er dannet af mange handlinger, som kan omfatte:

• tøj vi har på,

• mad vi spiser,

• telefon vi oplader,

• hus vi bygger,

• te vi koger mv.

At forstå kilden til din elektricitet er også super vigtigt - kommer den fra rene (sol, vind, vand) eller snavsede (kul, olie, gas) kilder?

18 nemme tips til at reducere dit personlige CO2-fodaftryk.

For at være tydelige fortæller vi dig ikke, hvad du skal gøre. Disse beslutninger er meget personlige, kræver afvejninger og nogle, som du måske ikke engang anser som gennemførlige.

Men hvis du leder efter tips til at reducere dit CO2-fodaftryk, kan et par af disse være nemme. Find den bedst egnede til dig, eller prøv alle 20:

1. Sluk lyset, når du ikke er i et rum - gælder også på arbejdet .

2. Prøv at reducere dit brusebad med et par minutter for at reducere vand- og elforbruget.

3. Skru ned for varmen med et par grader i kolde måneder. Hvis hele Europa gjorde dette, ville naturgasimporten falde med 10 %.

4. Tænk dig om, før du smider gammelt tøj ud og køber nyt. Tekstilproduktion er ansvarlig for omkring 20 % af den globale forurening af rent vand fra farvning og efterbehandlingsprodukter.

5. Prøv en plantebaseret burger som erstatning for oksekød, det er ret velsmagende! Kvægbøvser og prutter står for 4% af alle globale drivhusemissioner. Plus køer kræver jord, vand og mad, hvilket igen udtømmer vores ressourcer. At flytte noget af oksekødet til plantebaseret er mere bæredygtigt.

6. Spis, hvad du køber. Det handler ikke kun om den spildte mad, men også om alle de spildte ressourcer, der gik med at producere og transportere den mad!

7. Vær opmærksom, når du oplader gadgets. Den elektricitet, der bruges til at oplade Apple-enheder, repræsenterer 22 % af Apples brutto CO2-fodaftryk! Måske har vi ikke brug for, at alle vores gadgets er fuldt opladede hele tiden.

8. Skær ned på cyklustiden af din vaskemaskine. Min maskine har som standard en 2-timers cyklustid... virkelig?! Brug koldt vand, når det er muligt.

9. Løb eller cykel udenfor, når vejret er godt, frem for at bruge løbebånd og cykler i et fitnesscenter, som forbruger strøm.

10. Invester bæredygtigt også din pension

11. Genbrug og komposter hjemme og på kontoret.

12. Forsøg at bruge din bil mindre. Måske ved at tage bussen, toget, cykle eller gå. E-scootere er også på mode, men kør ikke over fodgængere!

13. Opgrader til en elbil, hvis dit budget tillader det.

14. Installer solpaneler til dit hjem, hvilket reducerer prisen på din elregning.

15. Skift din boligvarme til elektriske varmepumper, især hvis dit nuværende system kører på naturgas, propan eller olie. Elektriske varmepumper er afgørende for at reducere drivhusgasser, ifølge Det Internationale Energiagentur.

16. Engager dig med politikere. Skub dem til at fokusere på klimaspørgsmål - beskyttelse af skove og havliv, investeringer i ren energi, tilskud til grønne virksomheder, tilskud til miljøvenlige forbrugsgoder, energieffektive bygninger mv.

17. Bed mellemstore og små virksomheder om at tilpasse sig Paris-klimaaftalens mål om at nå netto-nul-emissioner i 2050. Nul i 2050 er det, der begrænser den globale opvarmning og redder vores planet!

18. Efterspørg forandring: Send Mails til verdens største virksomheder, hvor du fortæller dem, at de skal bruge vedvarende elektricitet. Nogle giganter som Unilever og Apple driver allerede deres fabrikker, kontorer, butikker, varehuse med 100 % grøn elektricitet. De installerer deres egne solpaneler eller udvikler dem sammen med lokale myndigheder, til gavn for alle!

Hjælpe med at informere andre, så vi kan mindske overtrækket. Det grundlæggende princip i cirkulær systemtænkning er, at alt hænger sammen.

"Courage is not the absence of fear, but rather the judgement that something else is more important than fear" - Ambrose Redmoon Quote